
"Vi leverer kompromisløs support og har ingen grundpakker uden support."
Kan du genkende denne situation?
Sotea giver dig hele pakken
IT skal bare fungere. Når det driller, så bliver du frustreret. Frustrationen bliver ikke mindre, hvis du fornemmer, at den dyre it-konsulent i røret er ligeglad og bare sender dig videre til din it-leverandør.
Det vil aldrig ske hos Sotea. Hos os er support et væsentligt kerneområde i hele vores virksomhedskultur. Vi har ingen grundpakker uden support. Vi sender ikke en ekstra faktura, uanset hvor tit, du ringer til os. Ofte kender vi faktisk dit problem, før du selv ringer til os.
Går en internetlinje ned hos et teleselskab, ser vi det for det meste med det samme. Så tjekker vi straks vores kunder. Vi kan selvfølgelig ikke trylle, hvis et kabel bliver revet over et sted. Men, vi sender dig aldrig videre med beskeden om, at du fx selv må kontakte din tredjeparts-leverandør, hvis du har sådan en.
Selv om vi ikke direkte har noget med den leverandør at gøre, så køber du hos os sikkerhed for, at du kan arbejde. Vi kontakter leverandøren for dig og løser problemet. Og det er ikke med aflønning på timebasis. Hos Sotea er det en del af pakken 24/7/365.